KORT OM DIAMANTER<\/h2>\n
Diamant er vel nok den mest velkendte og efterspurgte af alle \u00e6delsten. Diamant er en metastabil allotrope af kulstof (C), og er det h\u00e5rdeste kendte mineral, der findes. Diamanter kan derfor kun slibes med diamantst\u00f8v. Desuden er betegnelsen diamant afledt af det gr\u00e6ske ord “adamas”, der betyder “den ubetvingelige”. De fleste naturlige diamanter dannes ved h\u00f8j temperatur og tryk i dybder p\u00e5 140 til 190 kilometer i Jordens kappe.<\/p>\n
Diamant tilh\u00f8rer det kubiske krystalsystem og krystalliserer oftest i oktaedre, men kan ogs\u00e5 forekomme som dodekaeder, tvillingkrystaller eller terninger. De fleste diamanter er svagt gullige eller brunlige, mens diamanter med en egentlig farve, samt farvel\u00f8se diamanter, er yderst sj\u00e6ldne og kostbare. Farverne skyldes indhold af andre mineraler, bl.a. bor og nitrogen. Diamant ridses sj\u00e6ldent p\u00e5 grund af den store h\u00e5rdhed, men stenen er fuldkommen spaltelig i 4 retninger parallelt med oktaederfladerne.<\/p>\n
Diamant kan derfor v\u00e6re f\u00f8ls\u00f8m overfor st\u00f8d og slag, men er meget modstandsdygtig overfor kemikalier. Diamant bruges ogs\u00e5 i industrien til sk\u00e6ring og boring af andre bl\u00f8dere materialer p\u00e5 grund af h\u00e5rdheden, men ogs\u00e5 fordi diamanter er en meget god varmeleder og ikke overopheder. F\u00f8rst ved temperaturer omkring 900 grader Celsius vil diamanten kunne risikere at br\u00e6nde op (720 grader Celsius i oxygen).<\/p><\/div>\n
<\/p>\n
V\u00c6RDIFAKTORER – DE 4 C’ER<\/h2>\n
Uklarheder er almindelige i diamanter, hvilket har betydning for diamantens v\u00e6rdi. Klarheden er dog ikke den eneste v\u00e6rdifaktor. Da diamanten er den mest prestigefyldte af alle \u00e6delsten, er den genstand for den grundigste v\u00e6rdibestemmelse. V\u00e6rdibestemmelsen tager udgangspunkt i 4 faktorer, der kaldes de 4 C’er og st\u00e5r for hhv. “carat”, “colour”, “clarity” og “cut”. P\u00e5 dansk: v\u00e6gt, farve, klarhed og slibning.<\/p>\n
Carat\/V\u00e6gt:<\/h3>\n
Dette er den letteste faktor at bestemme, da stenen blot skal vejes. 1 carat defineres som 0,2 gram. Diamantens v\u00e6rdi stiger i takt med at v\u00e6gten (carat) p\u00e5 diamanten stiger. Dog stiger v\u00e6rdien ikke line\u00e6rt, idet store diamantkrystaller er langt mere sj\u00e6ldne end sm\u00e5. Derfor koster en diamant p\u00e5 eksempelvis 1 ct. mere end det dobbelte af en diamant p\u00e5 0,5 ct. af tilsvarende kvalitet. Prisniveauet for store slebne diamanter er alts\u00e5 st\u00e6rkt stigende i takt med st\u00f8rrelsen.
\n
![\"Sammenh\u00e6ng](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/diamant-v%C3%A6gt-skema-vibholm.jpg\")
<\/center><\/p>\nColour\/Farve:<\/h3>\n
De fleste diamanter er svagt gullige, og farvenuancerne fra hvid til gul kan v\u00e6re sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 for et utr\u00e6net \u00f8je. De meget sm\u00e5 farvenuancer kan ikke beskrives ved almindelige farvebetegnelser, og derfor er det en n\u00f8dvendighed at anvende vedtagne udtryk. Den p\u00e5 verdensplan mest anvendte farveskala stammer fra The Gemmological Institute of America, de s\u00e5kaldte “GIA grader”. I Danmark benyttes imidlertid de af Skandinavisk Diamant Nomenklatur (Scan D.N.) udarbejdede farvebetegnelser, som ses p\u00e5 nedenst\u00e5ende skema. Diamanter med en egentlig farve er yderst sj\u00e6ldne og kostbare. Disse kaldes ogs\u00e5 fantasidiamanter eller kul\u00f8rte diamanter, og benytter ikke disse farveskalaer.
\n
![\"Farveskala](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/diamant-farve-skema-vibholm.jpg\")
<\/center><\/p>\nDer findes imidlertid ikke gode eller d\u00e5rlige farver, men i stedet sj\u00e6ldne og mindre sj\u00e6ldne farvevarianter. Sj\u00e6ldne hvide farvevarianter er typisk de dyreste.<\/p>\n
Clarity\/Klarhed:<\/h3>\n
Klarheden og gennemsigtigheden for diamanter varierer meget fra sten til sten. Indeslutninger kan i nogen grad hindre lysets fri passage, hvilket giver mindre gennemsigtighed. Er der for mange uklarheder i diamanten kan det neds\u00e6tte gennemsigtigheden s\u00e5 meget, at den ikke kan bruges som smykkesten, men i stedet m\u00e5 s\u00e6lges som industridiamant. Det er kun meget f\u00e5 diamanter, der er helt klare, og disse er derfor yderst sj\u00e6ldne og kostbare. Selv meget sm\u00e5 uklarheder man ikke kan se med det blotte \u00f8je, og som ikke forringer diamantens sk\u00f8nhed, er grundlag for v\u00e6rdineds\u00e6ttelse. Desuden kan ydre ridser og overfladefejl neds\u00e6tte diamantens v\u00e6rdi. Diamanters klarhed bed\u00f8mmes i Danmark vha. Scan D.N. Klarhedsskala, som er opdelt i forskellige hoved- og undergrader. Klarheden fasts\u00e6ttes ved at studere diamanterne med et 10X zoom mikroskop. Graderne kan ses her:<\/p>\n
–\u00a0Lup-ren:<\/strong>\u00a0De klareste diamanter uden indeslutninger af nogen art, h\u00f8rer til denne grad. Her betegnes diamanterne med undergraderne FL (flawless), som er en diamant uden fejl af nogen art; og IF (internally flawless) som kun tillader sm\u00e5 ydre uklarheder, men ingen indre. Diamanter af denne klarhedsgrad er yderst sj\u00e6ldne.<\/p>\n –\u00a0VVS:<\/strong>\u00a0Betegnelsen kommer af det engelske udtryk “very very small inclusions”, der betyder meget, meget sm\u00e5 indeslutninger\/uklarheder. Kun en diamantekspert kan spotte fejlene vha. mikroskop. Undergraderne hedder VVS1 og VVS2, hvor VVS1 er fejl fundet, n\u00e5r diamanten ses fra bunden; og VVS2 er fejl fundet, n\u00e5r diamanten ses fra toppen. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt i luksuri\u00f8se smykker og er meget kostbare.<\/p>\n –\u00a0VS:<\/strong>\u00a0Kommer af det engelske udtryk “very small inclusions” – p\u00e5 dansk: meget sm\u00e5 indeslutninger\/uklarheder. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men det tager meget lang tid. Undergraderne hedder VS1 og VS2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt p\u00e5 smykkemarkedet og er relativt kostbare.<\/p>\n –\u00a0SI:<\/strong>\u00a0Kommer af det engelske udtryk “small inclusions” – p\u00e5 dansk: sm\u00e5 indeslutninger\/uklarheder. Man kan spotte fejlene vha. mikroskop, men fejlene er stadig usynlige for det blotte \u00f8je. Undergraderne hedder SI1 og SI2. Diamanter af denne klarhed ses hyppigt p\u00e5 smykkemarkedet, og store diamanter kan v\u00e6re meget kostbare.<\/p>\n –\u00a0P:<\/strong>\u00a0Sidste trin p\u00e5 skalaen, ogs\u00e5 kaldet piqu\u00e9. Her er uklarhederne s\u00e5 store at de kan spottes med det blotte \u00f8je. Undergraderne hedder P1, P2 og P3, og har gradvist flere indeslutninger\/uklarheder (P3 med flest\/st\u00f8rste uklarheder). Diamanter af denne klarhed ses p\u00e5 smykkemarkedet, men bliver ofte fravalgt af b\u00e5de smykkeproducenter og forbrugere, da de ikke er s\u00e5 fine som andre diamanter. Piqu\u00e9-diamanter er den “ureneste” form for smykkediamant, og har lavere v\u00e6rdi end de typiske smykkediamanter.<\/p>\n Slibningen af en diamant er den eneste menneskeskabte faktor af de 4 C’er. Mens de andre faktorer kan betegnes som sj\u00e6ldenhedsfaktorer, er slibningen af diamanten mere en kvalitetsfaktor. Diamantens enest\u00e5ende udseende kommer f\u00f8rst til sin ret, n\u00e5r den er blevet slebet, og diamanter slibes typisk som brillantslib, for at fremh\u00e6ve kombinationen af lysvirkningerne: brillans, ild, glans og glimten. For at opn\u00e5 de ideelle lysvirkninger i diamanten, er der opstillet nogle normer for, hvordan den skal slibes. J\u00e6vnf\u00f8r Scan D.N.’s Normslib skal overdelens h\u00f8jde udg\u00f8re 14,6% af rondistens diameter, underdelens tavle skal udg\u00f8re 43,1% af rondistens diameter og tavlediameteren skal udg\u00f8re 57,5% af rondistens diameter. Brillanter slibes typisk med 57 eller 58 facetter. Dette er de rette proportioner for en brillantsleben diamant, som er n\u00f8je udregnet af Scan D.N. Slibes en diamant eksempelvis for dybt, vil lyset brydes ud af underdelen og diamanten vil syne m\u00f8rk i midten (betegnes “lumpy stone”\/tyk sten). Det modsatte g\u00e6lder hvis diamanten slibes for fladt. Her vil den virke lysere i midten (betegnes “fish eye”\/fiske\u00f8je).<\/p>\n Afvigelser fra normslibet skyldes ikke n\u00f8dvendigvis en d\u00e5rlig diamantsliber, men at de r\u00e5 diamantkrystaller er meget forskellige. Uklarheder, indeslutninger og krystallernes form er forhold som diamantsliberen m\u00e5 tage hensyn til, og hvis enhver diamant skulle slibes helt perfekt ville det medf\u00f8re et stort spild af kostbart diamantmateriale. Dette ville f\u00e5 prisen pr. carat til at ryge i vejret, og diamantsliberen kan nogle gange v\u00e6re tvunget til at afvige fra det ideelle slib. Dette kan medf\u00f8re en forringelse af lysvirkningen og skal if\u00f8lge Scan D.N.’s Slibeskala betegnes ved slibegraderne “middel” eller “d\u00e5rlig”.<\/p>\n En korrekt brillantslebet diamant kendes p\u00e5, at den ved betragtning fra undersiden vil v\u00e6re helt sort; der kommer kun lys ud ved culetten (spidsen), fordi lyset reflekteres 100% tilbage gennem overdelen.<\/p><\/div>\n <\/p>\n De \u00e6ldste beretninger om diamanten stammer fra Indien og de gamle Sanskrit tekster. Her har diamanten v\u00e6ret kendt og v\u00e6rdsat som \u00e6delsten i cirka 3000 \u00e5r; h\u00f8jst sandsynligt l\u00e6ngere tid. I det gamle Indien blev diamanter typisk fundet i alluviale aflejringer n\u00e6r floderne Penner, Krishna og Godavari. F\u00f8rst i 1600-tallet blev diamanten kendt i Europa, og i 1700-tallet steg diamantens popularitet voldsomt. Dette skyldtes bl.a. fundet af diamanter i Brasilien i 1725, der gjorde diamanter mere tilg\u00e6ngelige for verden, i takt med at de Indiske forekomster svandt ind.<\/p>\n Det var dog f\u00f8rst fra 1867 at der gik storindustri i diamantudvindingen. Dette skyldtes fundet af diamanter i Kimberley, Sydafrika, hvor den f\u00f8rste diamant blev fundet i grusaflejringer t\u00e6t ved Oranjefloden. Unders\u00f8gelser viste at en hidtil ukendt bjergart, kimberlit (opkaldt efter omr\u00e5det Kimberley), indeholdt en stor m\u00e6ngde diamanter. Med tiden blev omr\u00e5det dannet til en mine – den verdenskendte Kimberley Mine, ogs\u00e5 kaldet “The Big Hole”. Fra 1871 til 1914 udgravede 50.000 mennesker hullet med hakker og skovle, og fik i perioden et udbytte p\u00e5 2.722 kilogram diamanter (cirka 14,5 mio. carat diamanter). “The Big Hole” er cirka 460 meter bredt og 200 meter dybt, og eftersigende verdens st\u00f8rste hul skabt med menneskeh\u00e5nd. Lignende kilder til diamanter blev efterf\u00f8lgende fundet flere steder i Afrika, der gjorde Afrika til den suver\u00e6nt st\u00f8rste producent af smykkediamanter. I dag kommer diamanter typisk fra Sydafrika, Congo, Namibia, Sibirien, Brasilien og Indien.<\/p>\n I dag bliver det ansl\u00e5et at diamantproduktionen p\u00e5 verdensplan er 26 tons pr. \u00e5r (130 mio. carat). 92 % af disse bliver slebet og poleret i Indien, for det meste i byen Surat, ogs\u00e5 kaldet “The City of Diamonds”. Cirka 85 % af alle r\u00e5diamanter, 50 % af alle slebne diamanter og 40 % af alle industridiamanter bliver i dag handlet i diamantkvarteret i Antwerpen, Belgien. Cullinan diamanten er den st\u00f8rste r\u00e5diamant, der nogensinde er fundet. Den blev fundet i Premierminen n\u00e6r Pretoria i Sydafrika i 1905 og vejede 3106 carat (621,35 gram). De 9 store diamanter blev d\u00f8bt Cullinan I – IX, hvor Cullinan I (Great Star of Africa), Cullinan II (the Second Star of Africa), Cullinan III og Cullinan IV er en del af de engelske kronjuveler. Kopi af Cullinan r\u00e5diamanten<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Koh-i-Noor er en historisk diamant fra Indien, der engang var kendt som verdens st\u00f8rste diamant. Det menes at diamanten kommer fra Kollurminen i Indien, som engang var \u00e9n af verdens mest diamantproducerende miner, og verdens f\u00f8rste diamantcentrum.<\/p>\n Diamanten var oprindelig ejet af Kakatiya dynastiet i Indien, men har gennem historien skiftet ejerskab mange gange.<\/p>\n I 1850 blev diamanten sk\u00e6nket til Dronning Victoria. For at \u00f8ge brillansen blev diamanten omslebet, og i 1911 blev diamanten anbragt i Dronning Mary’s krone. Koh-i-Noor er i dag en del af de engelske kronjuveler, og vejer 108,93 carat.<\/td>\n Billede af Koh-i-Noor diamanten<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Shah diamanten stammer fra Indien og vejer 88,70 carat. Diamanten blev fundet i Golcondaminerne i cirka 1450. Af fare for konflikt med Rusland blev diamanten i 1829 for\u00e6ret til Tsar Nicholaus I, som opbevarede den som en del af de russiske kronjuveler. Hope-diamanten menes at komme fra Kollurminen i Indien. De f\u00f8rste beretninger ansl\u00e5r at stenens f\u00f8rste ejer var den franske juvel\u00e9r Jean-Baptiste Tavernier. Diamanten blev kendt som “Hope-diamanten” efter diamanten bliv solgt til Henry Philip Hope i 1830.<\/p>\n Grundet diamantens mange skiftende ejere er der efterh\u00e5nden forbundet en myte med Hope-diamanten, der lyder at den altid vil bringe ulykke over sin ejer, idet mange tidligere ejere er kommet ud for ulykkelige h\u00e6ndelser gennem stenens historie.<\/p>\n I dag er Hope-diamanten udstillet p\u00e5 Smithsonian Institution i Washington D.C. Stenen vejer i dag 45,52 carat og indg\u00e5r i et halssmykke.<\/td>\n Billede af Hope-diamanten<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Tiffany er en kraftig gyldengul diamant p\u00e5 128,51 carat. Diamanten blev fundet i 1877 i Kimberleyminen i Sydafrika, og vejede 287,42 carat i r\u00e5 tilstand.<\/p>\n Det er den st\u00f8rste gule diamant, der nogensinde er fundet. Tiffany blev k\u00f8bt af den amerikanske juvel\u00e9r Charles Tiffany i 1877 og har v\u00e6ret ejet af Tiffany & Co. lige siden.<\/p>\n Diamanten er officielt kun blevet b\u00e5ret af to kvinder i dens levetid; Sheldon Whitehouse, og mere bekendt, af Audrey Hepburn i 1961 i en reklame for filmen “Breakfast at Tiffany’s”.<\/td>\n Kopi af Tiffany diamanten<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Den Gr\u00f8nne Dresden er en intens naturlig gr\u00f8n diamant, der h\u00f8jst sandsynlig har sin oprindelse fra Kollurminen i Indien.\u00a0Den Gr\u00f8nne Dresden er en af verdens mest sj\u00e6ldne diamanter,\u00a0bl.a. p\u00e5 grund af den smukke \u00e6blegr\u00f8nne farve.<\/p>\n Diamanten vejer 41 carat og opbevaredes indtil 2. verdenskrig i Dresden, Tyskland.\u00a0Herfra blev den efter krigens afslutning bragt til Moskva, Rusland, Den Gr\u00f8nne Dresden daterer tilbage til 1722 og har v\u00e6ret ejet af August III af Polen.\u00a0Efter hans d\u00f8d blev diamanten inkorporeret i en hatteudsmykning i 1768,\u00a0og det er ogs\u00e5 s\u00e5dan diamanten fremst\u00e5r i dag.<\/td>\n Excelsior diamanten blev fundet i 1893 i Jagersfontein-minen i Sydafrika, og var, indtil fundet af Cullinan, den st\u00f8rste diamant i verden.<\/p>\n Diamanten havde en bl\u00e5hvid farvetone og vejede 995,20 carat i r\u00e5 tilstand. Excelsior er stadig den andenst\u00f8rste r\u00e5diamant, der nogensinde er fundet i smykkekvalitet.<\/p>\n Dog valgte ejerne af diamanten i 1903 at kl\u00f8ve stenen til mindre diamanter. Dette skyldtes at de ikke mente diamanten kunne s\u00e6lges videre, n\u00e5r den havde s\u00e5dan en kolossal st\u00f8rrelse. Diamanteksperter har siden v\u00e6ret hovedrystende overfor dette tiltag, da stenen blev kl\u00f8vet uden at tage hensyn til dens historiske betydning, hvilket var i stor kontrast til splittelsen af Cullinan.<\/p>\n Excelsior blev i stedet splittet til lets\u00e6lgelige assorterede diamanter, som aldrig er udstillet p\u00e5 nogle historiske museer. De st\u00f8rste diamantstykker blev navngivet Excelsior I – XI, hvor Excelsior I vejer 69,68 carat og er ejet af Mouawad, mens tre andre sten er ejet af Tiffany & Co.<\/p>\n The Golden Jubilee<\/strong><\/p>\n Golden Jubilee er verdens st\u00f8rste facetterede diamant og vejer 545,67 carat. Golden Jubilee er en brungylden diamant fra Premierminen i Sydafrika og blev fundet i 1985.<\/p>\n Diamanten havde oprindeligt mange indeslutninger og hakker, og det kr\u00e6vede derfor en helt speciel slibning af stenen, der tog flere \u00e5r. Golden Jubilee vejede oprindeligt 755,50 carat i r\u00e5 tilstand.<\/p>\n Golden Jubilee blev i 1995 k\u00f8bt af den thailandske juvel\u00e9r Henry Ho, som senere for\u00e6rede den til Kong Bhumibol Adulyadej af Thailand p\u00e5 hans 50-\u00e5rs kroningsjubil\u00e6um. Golden Jubilee er i dag en del af de thailanske kronjuveler.<\/p>\n Sydstjernen er en kendt diamant fra Brasilien, der blev fundet i 1853. Diamanten vejer 128,48 carat og er hvid med en vis rosa farvetone.<\/p>\n Stenen vejede oprindeligt 254,50 carat i r\u00e5 tilstand, og blev slebet af den hollandske sliber Voorsanger, som ogs\u00e5 havde v\u00e6ret med til at omslibe Efterf\u00f8lgende blev diamanten solgt til Halphen And Associates i Frankrig, som gav den navnet “Star of the South” – p\u00e5 dansk: “Sydstjernen”.<\/p>\n Senere blev diamanten anskaffet af den royale familie Gaekwad i Indien, som havde den i adskillige \u00e5r.<\/p>\n Senere blev Sydstjernen k\u00f8bt af Rustomjee Jamsetjee i Mumbai, som solgte diamanten videre til den franske luksus juvel\u00e9r Cartier i 2002, hvor den ogs\u00e5 menes at v\u00e6re i dag.<\/td>\n Kopi af Sydstjernen<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Orloff-diamanten er en stor diamant, der er en del af Diamantsamlingen i Kreml, Moskva. Orloff-diamanten h\u00f8rer til de 7 historiske \u00e6delstene i Rusland, Diamanten blev fundet i Kollurminen i Indien, og vejer 189,62 carat i slebet tilstand. Orloff-diamanten er en sj\u00e6ldenhed blandt historiske diamanter, Historien bag diamanten er en andelse usikker, men kilder siger at stenen oprindeligt fungerede som et \u00f8je i en guddommelig statue i I 1774 blev diamanten k\u00f8bt af greve Grigory Grigoryevich Orlov, der gav den videre til sin elskerinde Katharina II af Rusland, der var kejserinde af Rusland. Katharina navngav diamanten efter Orlov og fik designet et scepter, der inkorporerede Orloff-diamanten. Det royale scepter blev f\u00e6rdiggjort i 1784.<\/p>\n Mange historikere mener desuden, at der er en reel chance for at Orloff-diamanten i virkeligheden er den forsvundne diamant, Den Store Mogul.<\/td>\n Kopi af Orloff-diamanten<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" V\u00c6RD AT VIDE OM DIMANTER KORT OM DIAMANTER Diamant er vel nok den mest velkendte og efterspurgte af alle \u00e6delsten. Diamant er en metastabil allotrope af kulstof (C), og er det h\u00e5rdeste kendte mineral, der findes. Diamanter kan derfor kun slibes med diamantst\u00f8v. Desuden er betegnelsen diamant afledt af det gr\u00e6ske ord “adamas”, der betyder…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1034"}],"collection":[{"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1034"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1034\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1039,"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1034\/revisions\/1039"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/jewelz.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1034"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Cut\/Slibning:<\/h3>\n
HISTORIE<\/h2>\n
Oprindelse og udvinding<\/h3>\n
\n![\"Kimberley-Minen,](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/kimberley-minen-the-big-hole.jpg\")
\nThe Big Hole, Kimberley, Sydafrika<\/em><\/center><\/p>\nBer\u00f8mte historiske diamanter<\/h3>\n
\n\n
\n \n Cullinan<\/h4>\n
\nDiamanten var rent hvid og havde ingen uklarheder. I 1907 blev Cullinan diamanten for\u00e6ret til Kong Edward VII af regeringen i Transvaal, som fik diamanten kl\u00f8vet og slebet af J.J. Asscher i Amsterdam i 1908.
\nI alt blev det til 9 store og 96 mindre slebne diamanter, hvoraf de 9 store diamanter tilh\u00f8rer den engelske stat.<\/p>\n
\nCullinan I er anbragt i det engelske scepter og vejer 530,20 carat, mens Cullinan II er anbragt i den britiske statskrone og vejer 317,40 carat. Cullinan III og IV er begge anbragt i Dronning Mary’s krone.<\/td>\n![\"Kopi](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/kopi-af-cullinan-r%C3%A5diamanten.jpg\" "\\"Kopi")
<\/p>\n<\/h4>\n
\n\n
\n \n Koh-i-Noor<\/h4>\n
![\"Koh-i-Noor](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/Koh-i-noor.jpg\" "\\"Koh-i-Noor")
<\/p>\nShahen af Persien<\/h4>\n
\nDiamanten er delvist poleret med indgravering af navnene p\u00e5 tre persiske herskere.<\/p>\n
\nEfter den russiske revolution i 1917, blev stenen flyttet til Kreml, hvor den stadig opbevares i dag. Shah diamanten er en af de 7 historiske \u00e6delstene i Rusland.<\/p>\n\n\n
\n \n Hope-diamanten<\/h4>\n
\nHope-diamanten har en yderst sj\u00e6lden bl\u00e5 farve, hvilket ogs\u00e5 har givet stenen navne som “Tavernier bl\u00e5”. Stenen har siden dens fund v\u00e6ret ejet af bl.a. franske konger, og engelske og amerikanske rigm\u00e6nd.<\/p>\n![\"Billede](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/hope-diamanten.jpg\" "\\"Hope-diamanten\\"")
<\/p>\n<\/h4>\n
\n\n
\n \n Tiffany<\/h4>\n
![\"Kopi](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/tiffany-kopi.jpg\" "\\"Kopi")
<\/p>\n<\/h4>\n
\n\n
\n \n Den Gr\u00f8nne Dresden<\/h4>\n
\nmen blev leveret tilbage til Dresden i 1958.<\/p>\n\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 ![\"Billede](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/den-gr%C3%B8nne-dresden.jpg\" "\\"Billede")
\nBillede af\u00a0Den Gr\u00f8nne Dresden<\/em><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\nExcelsior<\/h4>\n
<\/h4>\n
\n\n
\n \n Sydstjernen<\/h4>\n
\nKoh-i-Noor til dens nuv\u00e6rende form.<\/p>\n![\"Kopi](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/kopi-af-sydstjernen.jpg\" "\\"Kopi")
<\/p>\n\n\n
\n \n Orloff-diamanten<\/h4>\n
\nog er kendt for at have formen som et halvt due\u00e6g.<\/p>\n
\nidet den har bibeholdt det originale indiske roseslib.<\/p>\n
\nSri Ranganathaswamy Templet i Srirangam i det sydlige Indien. Diamanten blev i 1747 stj\u00e5let af en fransk desert\u00f8r, og derefter skiftede diamanten ejer adskillelige gange.<\/p>\n![\"Kopi](\"https:\/\/www.vibholm.dk\/images\/kopi-af-orloff-diamanten.jpg\" "\\"Kopi")
<\/p>\n